Hereford kød

Om vores hereford kød

Hereford kød er noget af det fineste, kød der findes. Det skyldes især at hereford kød har en god fedt marmorering, som giver en ekstra god smag. Dyrene bliver slagtet på dyrlæge kontrolleret slagtehus, Nr. Onsild slagtehus. Slagteren sørger for at kødet får den rigtige behandling. Afhængig af dyrets alder hænger kødet til modning i op til 21 dage, hvilket sikrer at kødet bliver ekstra mørt.

Modning af økologisk kød

Hereford kød skal helst modnes nogle dage for at blive mørt, ca. 7-21 dage for oksekød. Modning betyder, at kødets egne enzymer begynder at nedbryde fibrene; det giver bedre smag og mere mørt kød.
Industrielt kød når ikke at modne, da det pakkes umiddelbart efter slagtningen. Det kan dog godt modne i en vakuumpakke i butikkens kølerum, men en bøf, der har ”hængt” på kødkrog og modnet naturligt i et kølerum, har en veludviklet og bedre smag og indeholder ikke så meget vand, da vandet fordamper lidt under modningen. Dermed er Hereford kød og ikke mindst vores økologisk kød garanti for et dejligt mørt og saftig stykke kød.

Økologisk hereford kød giver sundere og flere vitaminer

Undersøgelser foretaget af Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Økologisk Landsforening har desuden vist, at kød fra økologiske tyrekalve på græs indeholder flere vitaminer og har en sundere fedtsyresammensætning (omega 3 og omega 6) end dyr der er opfedet på kraftfoder. Det hænger direkte sammen med, at dyrene har været på græs. Dermed er hereford kød ekstra godt.

Når du køber økologisk oksekød hos os, ved du hvor dit kød kommer fra.

Økologisk kød til den "kræsne" forbruger