Den milde vinter og det lune forår har sat gang i græsset på engene. Køer og kalve blev kørt ud på engene ca. 14 dage tidligere end sidste år. Det var en fornøjelse at se dyrene springe lystigt afsted. De nød at komme ud på frisk græs. På græsmarken hjemme ved gården har vi køerne med de yngste kalve og de unge tyrekalve fra sidste år.
Alle indlæg af Solveig og Karsten
salg af økologisk oksekød 2014
Vi har aftalt de næste slagtninger af vore hereford ungkvæg. Vi sælger 1/8 eller 1/4 dyr. Bestillinger modtages på mail
Der bliver oksekød klar til afhentning i uge 36. Er du interesseret i at købe økologisk oksekød i september/oktober, så modtager vi gerne din bestilling nu.
Hereford økologisk oksekød 2014
Forårets slagtninger er godt igang. Vi har nogle ungkvæg, der er store nok til at blive slagtet. Vi modtager gerne bestillinger på 1/8 1/4 eller ½ dyr. Uændret er prisen 70 kr. per kilo der udleveres.
Vi forventer, der næste gang bliver kød klar til afhentning i uge 13 eller 14
Send mail til plejdrup@roerkjaerhereford.dk eller sms til 5134 4610 om nærmere aftale
Årets sidste slagtning 2013
Vi har nu aftalt sidste slagtning af ungkvæg inden jul.
Der kan bestilles 1/8 eller 1/4 dyr til 70 kr per kilo udleveret.
2013
Vi er startet 2013 med nye kalve. Vi har indtil nu fået 9 tyrkalve og 3 kviekalve. De er alle fine stærke kalve og det er en fornøjelse at se dem springe rundt i stalden med halen lige i vejret. Det er vinter med sne og kulde, men dyrene har vinterpels og de kan desuden komme ind i stalden med dejligt tørt halm, som de kan ligge på.
Forår/sommer 2012
Græsset er grønt og er vokset fint op. Det er tid at flytte hereford dyrene på græs i engene. Der er køer med ialt 25 livlige kalve født i løbet af marts og april. Det er en stor fornøjelse at se dem løbe rundt her.
Billeder fra høstmarked
Endelig sommer igen
Efter en lang vinter og et koldt forår er det nu endelig sommer og græsset gror på mark og eng.
De fleste dyr er kørt på græs på engene ved Hjarbæk fjord , ved Kvols. Hvis man holder ved rastepladsen på virksundvej kan det lade sig gøre at se både køer med kalve og avlstyren Dallas.
I år har vi også dyr, der går på marker ved vores ejendom på holstebrovej 160, Ravnstrup. Avlstyren Drifter går med 12 køer og kalve. Desuden går alle ungtyrene i en indhegning ved stalden, så de har mulighed for at være inde i stalden eller gå ude på græsset.
Vinter med sne og kulde
Hereford er hårdføre dyr der kan klare vintervejret udendørs. Dyrene får vinterpels og kan derfor holde sig varme. De kan gå ind i stalden om vinteren, men de foretrækker ofte at være udefor. De går ind i stalden, når det regner meget i længere tid.